Aktuelt

31/07/2017 12.01

Vi kan blive endnu ældre

 

Ellen

                                                                                                                                                                                                                              (Foto: Privatfoto)


Danmarks ældste kvinde blev 111 år – men vi kan sagtens blive endnu ældre

Danmarks ældste borger nåede at fylde 111 år. Hendes opskrift på et langt liv var meget simpel: ”Du skal være sparsommelig, ikke overdrive noget som helst – heller ikke med maden”.


Alder og sygdom er to forskellige ting

I dag viser forskning fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, at vi i fremtiden godt kan forvente at leve meget længe. For eksempel vil generationen, der er født omkring år 2000, forvente at kunne leve i mindst 100 år og højst sandsynligt endnu længere – og dertil også have en bedre livskvalitet.

Det konkluderer alderdomseksperten Rudi Westendorp, der er forsker  ved Center for Sund Aldring og som er aktuel med bogen ”Kunsten at blive ældre”.

Bogen gør op med forestillingen om, at ældre er en byrde for samfundet. Ifølge Rudi Westendorp er alder og sygdom nemlig to vidt forskellige ting, og en sygdom er ikke nødvendigvis et resultat af høj alder. Selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor kroppen siger stop og man får brug for mere og mere hjælp, men inden da har man rigtig mange år, hvor man er sund og rask.


Forskning er med til at hindre diskrimination af ældre

Hvis man som ældre henvender sig til lægen – for eksempel i forbindelse med et fald i hjemmet – vil man ofte få at vide, at ens alder er grunden til, at man falder.

Takket være den nye forskning er man nu i højere grad begyndt at se den ældre borger som en helhed, i stedet for blot at fokusere på alderen. Og dette er en udvikling i den rigtige retning, fordi sygdomme hos ældre ikke nødvendigvis altid skal forklares med alderen. Hvis en ældre person falder, kan det skyldes mange andre ting end alder. Det kan være alt fra ukorrekt brillestyrke, til at man måske har haft en periode, hvor man ikke har bevæget sig så meget, og at man derfor har fået nedsat styrke i benene samt dårligere balance og dermed øget risiko for fald.


CEKURA med i projekt om fald

Fald blandt ældre er kommet i fokus, og det er en rigtig god ting, da fald blandt andet er skyld i de mange hoftebrud hos ældre. CEKURA vil fra august være med i et forskningsprojekt, hvor der vil blive set på mulighederne for at forebygge fald blandt ældre. Du kan følge med i projektforløbet på CEKURAs Facebookside, hvor vi også vil skrive om ny viden og tendenser på ældreområdet.


LÆS MERE:

 40% af alle hoftebrud kan undgås

Her er den største årsag til fald blandt ældre

Simple øvelser kan gøre din krop 10 år yngre

Her er hvad du aldrig må gøre hvis du falder alene hjemme

74-årig dement borger fundet død

Cekura nødkald gps