Borger glemt i tre dage – Pleje Plus skandalen kunne nemt have været undgået

Borger glemt i tre dage – Pleje Plus skandalen kunne nemt have været undgået

Hvis skyld er det? Og hvordan undgår vi, at borgere bliver glemt?

I søndags fortalte Karina Bang til TV2, hvordan hun var blevet glemt af hjemmeplejen i fire dage, og hvordan hjemmeplejen undlod at hjælpe hende med spisningen, så hendes spaghetti endte på gulvet.

Ifølge TV2 var dette ikke et enestående tilfælde:

Hjemmeplejen kommer ikke i 4 dage, en borger bliver glemt på toilettet natten over, en anden borger får ikke hjælp til planlagt toiletbesøg, selv om han har trykket på nødkaldet flere gange.

Dette er blot nogle få af de klager, som de sidste par dage er haglet ned over firmaet Pleje Plus i Lolland Kommune.

Et vigtigt spørgsmål i alt dette er selvfølgelig, hvem der er ansvarlig for, at det kunne gå så galt, som det gjorde. Men det er endnu vigtigere at finde en løsning, så plejekrævende borgere i fremtiden altid får den hjælp, de skal have, og at de ikke bliver glemt!

Vi ved, at borgere vil blive glemt igen

Problemet med denne slags hændelser er, at de sker gang på gang. Denne gang var det et privat plejefirma – Pleje Plus. Men om et stykke tid er der sikkert et andet plejefirma, der enten kan komme til at glemme en borger, overse en borger eller give en borger en dårlig behandling. Og sådan vil det kunne fortsætte.

Derfor skal vi tænke fremadrettet og finde ud af, hvordan vi forebygger denne slags hændelser i fremtiden.

Når man læser, at en borger flere gange har trykket på sit nødkald uden at have fået hjælp til sit toiletbesøg, tænker vi i CEKURA på, hvem mon nødkaldet er gået til? Er det gået til en hjemmehjælper, som har haft for travlt til at registrere det, og havde hjemmeplejen i dette tilfælde et sikkerhedssystem, som automatisk stiller nødkaldet videre til en anden?

Der skal altid være én i den anden ende af nødkaldet – men desværre er det langt fra altid tilfældet.

Vi ved, at hvis et nødkald ikke er tilsluttet en vagtcentral, som optager alle nødkald, kan man nemt risikere, at et nødkald går tabt, og at borgeren dermed glemt. Derfor har vi i CEKURA et system, der gør, at vi altid kan se, hvem der har trykket nødkald, samt om borgeren efterfølgende har fået hjælp. Hvis borgeren ikke har fået hjælp, kontakter vi på ny den ansvarshavende hjemmepleje, eller lederen.

Vi har et rigtig godt samarbejde med både private og offentlige hjemmeplejefirmaer, fordi vi sørger for, at ingen borgere bliver glemt. Hvis et nødkald bliver overset flere gange, har vi mulighed for at kontakte lederen af den pågældende hjemmepleje, så hun eller han selv kan tage affære.

Det vigtigste er, at borgeren altid kan være sikker på at få hjælp, fordi han / hun blot skal trykke på sit nødkald for straks at komme i kontakt med CEKURA, og fortælle, hvad der er sket. I CEKURA optager vi alle samtalerne, og vi bliver på linjen, indtil vi er sikre på, at borgeren har fået hjælp.

Du kan høre mere om et nødkald fra CEKURA ved at ringe på 32 31 60 50 eller ved at klikke her: Hør mere om nødkald

 

LÆS MERE:

40% af alle hoftebrud kan undgås

Her er den største årsag til fald blandt ældre

Simple øvelser kan gøre din krop 10 år yngre

Her er hvad du aldrig må gøre hvis du falder alene hjemme

cekura nødkald