Jørgen har fået et nødkald af cekura

Jørgen har altid været sund og rask. Han er 75 år gammel og elsker at gå lange ture, helst et sted, hvor der ikke er andre. Han bor 500 meter fra vandet og går ofte lange ture langs stranden.

For nylig vågnede Jørgen op og havde en underlig fornemmelse, som han ikke helt kunne placere. Han følte sig lidt tung i kroppen, lidt utilpas, måske en snert af kvalme. Han kunne ikke helt placere følelsen. Måske var det bare en form for uoplagthed, fordi det stadig var vinter og mørkt? Han havde i sine yngre dage lidt af mangel på energi i de mørke måneder, men det var ligesom blevet bedre med alderen, så Jørgen slog det hen som en form for tilbagevendende vintertræthed og stod op og gik i gang med dagens gøremål.

I løbet af dagen glemte han den følelse af utilpashed, som han havde haft om morgenen. Men da han var på vej hjem efter at have været ude at handle, følte han sig pludselig igen utilpas. Fornemmelsen var dog denne gang kraftigere, og han følte nu, at han ikke kunne få luft, og en smerte i brystkassen. Han blev samtidig svimmel. Der gik et jag af skræk gennem hans krop. Han tabte sin indkøbspose og måtte sætte sig ned på jorden for at komme til sig selv. Der var ikke andre i nærheden, og han blev siddende sådan i omkring fem minutter, til han kunne mærke, at han havde fået det bedre og kunne rejse sig op.

Næste morgen ringede Jørgen til sin læge, som bad ham komme til en konsultation. Jørgen fik konstateret, at hans blodtryk var væsentligt forhøjet, og at han havde insulinresistens – et forstadium til diabetes.

Ved at omlægge sin kost, kunne Jørgen slippe af med insulinresistensen, men han kunne ikke slippe for at få udskrevet medicin mod blodtrykket, som han nok skal tage resten af livet.

Jørgen er i dag rask, men episoden – især det, at han i situationen mistede kontrollen over sin krop – satte dog nogle tanker i gang hos ham. Jørgen elsker jo at gå lange ture alene. Men hvad nu, hvis han får det dårligt, mens han er ude at gå, og der ikke er nogen til at hjælpe ham? Vil han kunne nå at bruge sin mobiltelefon til at tilkalde hjælp? Og hvem skal han ringe til? Han har jo ikke lyst til at gøre sin kone eller sin datter forskrækket, og hvad nu hvis han ringer 112, og de kommer med hele udrykningen og så er det bare falsk alarm?

Dette problem er dog blevet løst.

Jørgens kone Birgit havde hørt, at man kunne få et privat nødkald fra CEKURA, hvor man netop kunne sikre sig at få hjælp, hvis noget skulle ske. Og valget faldt netop på CEKURA fordi CEKURAs nødkald er små og kan bæres diskret i bæltet. Jørgen behøvede derfor ikke at skilte med, at han har et nødkald. Der er tale om en af de få typer nødkald, der virker udendørs, således at Jørgen kan have det med på sine gåture. Ved at trykke en enkelt gang på nødkaldet kan Jørgen nu komme i kontakt med en professionel sundhedsmedarbejder fra CEKURA, døgnet rundt, der med det samme vil kunne tale med ham over nødkaldet og, om nødvendigt, tilkalde hurtig hjælp. Jørgen har endnu ikke haft brug for sit nødkald, men han føler sig tryg ved at have det med sig, når han er ude, for hvis der nu skulle ske noget, ved han at hjælpen blot er et tryk væk. Jørgens kone Birgit er tryg ved at vide, at Jørgen altid kan få hurtig hjælp. Hun har nemlig også været bekymret over, at han går lange ture alene.

CEKURA kan også hjælpe dig til mere tryghed i dagligdagen. Du behøver ikke nødvendigvis kun at have et nødkald, hvis du er faldet mange gange, eller hvis dit helbred er dårligt. Vi oplever, at en del borgere føler sig utrygge og skærer ned på mængden af gåture og andre aktiviteter, som de før har været glade for. Med et nødkald er det nemmere at fortsætte med at nyde det liv, man plejer at leve, med alle de aktiviteter, det indebærer, og samtidig føle sig tryg ved, at hvis der sker noget, så reagerer CEKURA med det samme.

Hvis du har lyst til at høre, om CEKURA er noget for dig, kan du kontakte en af vores tryghedsrådgivere på 32 31 60 50