Færre nødkald og gladere borgere. Er det muligt?

Det sker meget ofte at ældre borgere trykker på deres nødkald og venter meget længe på at få hjælp. Nogle gange så længe, at de får varige mén af at ligge på et koldt gulv og vente på at blive løftet op.

I dette indlæg dykker vi ned i tallene på nødkaldsområdet for at se på, om der er nogle strukturer, der forårsager disse beklagelige hændelser med manglende besvarelse af nødkald fra borgerne. Vi ser også på løsninger, som flere og flere kommuner er begyndt at bruge, og som sikrer en hurtigere besvarelse af nødkald.

Kan man besvare et nødkald samtidig med at man hjælper en anden borger?

? På en almindelig arbejdsdag kan hjemmeplejen risikere at få omkring 300 nødkald om dagen. Alle disse opkald skal besvares hurtigt. Ofte kommer opkaldene mens plejeren er i gang med at hjælpe en anden borger. Det gør det meget nemt at komme til at overse et nødkald. En konkret sag om manglende besvarelse af et nødkald handlede netop om en hjemmeplejer, der havde modtaget et nødkald fra en borger, der var faldet. Hjemmeplejen havde endda kvitteret for modtagelsen, men fordi hun samtidig var i gang med at hjælpe en anden borger, havde hun efterfølgende glemt alt om nødkaldet. Dette resulterede i, at borgeren lå på gulvet i flere timer før hun endelig fik hjælp til at komme op.

En hjemmeplejer kan på en travl arbejdsdag risikere at modtage over 300 nødkald fra borgere. Alle nødkald skal håndteres korrekt.

? De fleste nødkald fra borgere handler slet ikke om nødsituationer. Tværtimod trykker mange borgere på nødkaldet fordi de føler sig utrygge. Det kan både være såkaldte genkald – dvs. at borgeren har trykket én gang, men fordi borgeren ikke er helt tryg ved systemet, trykker vedkommende igen. Det sker også at borgeren er utålmodig og trykker mange gange. Dette er naturligvis helt forståeligt set fra borgeren side, men for hjemmeplejeren er det en stor udfordring at besvare hver eneste nødkald og vurdere om der er tale om en livstruende situation, et genkald, eller en borger, der føler sig utryg eller ensom. Der er også et stort antal af fejlkald, hvor borgeren simpelthen trykker ved en fejl. Sidst er der også opkald, hvor borgeren føler sig utryg og blot vil tale med en eller anden. Uanset årsagen udgør disse opkald til sammen over 80% af alle nødkald. Det betyder at der reelt kun er 20% nødkald, hvor der egentlig er tale om en hændelse, som kræver akut opmærksomhed.

(Kilde: CEKURA vagtcentral statistik)

Oversigt over typer af nødkald hos en gns. kommune. Læg mærke til at fejlkald og andre typer opkald udgør en stor del af det samlede antal nødkald.
(Kilde: CEKURA vagtcentral statistik)

Hvordan kan man reducere antallet af nødkald og samtidig gøre kommunens borgerne endnu mere trygge?

Kan man fjerne nogle af de nødkald, som blot handler om utryghed, således at de ikke skal forstyrre hjemmeplejen? Umiddelbart kunne man fortælle borgeren, at han kun må trykke på nødkaldet når der er et reelt behov for hjælp. Men vi ved også gennem erfaringer, at dette ikke hjælper. Derfor skal der andre virkemidler til hvis man vil nedsætte antal af nødkald til hjemmeplejen.

Den mest effektive måde at undgå unødvendige opkald til hjemmeplejen på er, at have en vagtcentral, som screener alle indgående nødkald.

Hvis en kommune bruger en vagtcentral til at håndtere opkald, viser vores data, at hele 47% af opkaldene ikke forstyrrer hjemmeplejen overhovedet fordi vagtcentralen tager sig af dem.
Her taler vagtcentraloperatøren med borgeren. Oftest handler det om genkald, utryghed eller andet, som vagtcentralen kan håndtere uden at involvere kommunens hjemmepleje. Vagtcentralen lægger ikke bare på, hvis der er et unødvendigt opkald. De tager sig ofte tid til at snakke kort med en borger, der føler sig utryg. På den måde sparer de tid for hjemmeplejen og samtidig føler borgeren sig mere tryg og bevarer tilliden til nødkaldssystemet. De fleste vagtcentraler har et system, der kræver, at nødkaldet bliver besvaret og afsluttet korrekt. Dette sikrer, at ingen nødkald bliver glemt eller overset.

For at sikre, at nødkald ikke overses, og at borgeren altid får en god og tryg oplevelse, er det meget sikrere at bruge en vagtcentral. Alligevel er der stadig over 30 kommuner i Danmark, der ikke bruger en vagtcentral. Her går nødkaldet direkte til hjemmeplejen.

Læs mere om vores erfaringer med hvor nemt, billigt og hurtigt en vagtcentral kan implementeres.

Oversigt over antal af nødkald der henholdsvis bliver besvaret og afsluttet i vagtcentralen og besvaret samt videresendt til hjemmeplejen.
(Kilde: CEKURA vagtcentral statistik)

Sådan kan man reducere antal nødkald og samtidig gøre borgerne mere trygge

? Få en vagtcentral. En vagtcentral besvarer alle opkald og sorterer de ikke-relevante nødkald fra.
? Med en vagtcentral vil plejepersonalet modtage op til 50% færre nødkald.
? Med en vagtcentral er risikoen for at overse eller glemme en borgers nødkald elimineret, da de fleste vagtcentraler kræver en kvittering for nødkaldet.
? Desuden får de borgere, der ringer på grund af utålmodighed eller utryghed, også en god service. Vagtcentralpersonalet har mere tid til at berolige borgeren, hvilket skaber større tryghed.
? Vigtigst af alt: Hjemmeplejen får meget mere tid til at fokusere på den enkelte borger uden at blive forstyrret.

?? Vi mødes gerne til en uforpligtende snak og vidensdeling om vagtcentral. Læs mere om vores vagtcentral her