Ingen skal røre vores hjem!

Ingen skal røre vores hjem!

Den ældres hjem kan ofte fortælle en historie om et langt liv med masser af opleveler. Billeder på væggene, tæpper på gulvet, store, kantede møbler osv.

Men dørtrin, gulvtæpper, møbler og trapper er alt sammen noget, som øger risikoen for at den ældre person falder i sit hjem; derfor skal de fjernes – eller skal de nu også det?

Indgriben skyldes et ”forældet” syn på alderdommen

Indtil for nylig har man betragtet aldring som en proces, hvor sygdom og fald unægtelig hørte sig til. Der var for eksempel en vis modvilje mod at undersøge baggrunden for ældres fald. Argumentet var, at det er en del af det at blive gammel.

Men på det seneste er synet på alderdom heldigvis ved at udvikle sig i en positiv retning – en udvikling, der blandt andet er inspireret af den hollandske professor Rudi Westendorp, som i mange år har forsøgt at ændre hollændernes syn på ældre. I øjeblikket er Rudi Westendorp aktiv på Københavns universitet, hvor han blandt andet undersøger, hvordan man kan give ældre værktøjer til at leve et selvstændigt liv.

Alder og sygdom behøver ikke at hænge sammen

Westendorp mener blandt andet, at hele vores syn på alderdom er forkert. Der er en uheldig tendens til at betragte ældre som en byrde for samfundet, mener han og siger blandt andet:

”  Alder er ikke et problem, men samfundet gør det til et problem. Når vi ser på ældre, tænker vi ofte, at alderdom og sygdom er to sider af samme sag. Men alderdom og sygdom er to uafhængige ting. I dag begynder langt de fleste af os først at blive gamle omkring 75-årsalderen”.

Takket være forskere som Rudi Westendorp, der gennem deres forskning ikke blot kommer med svar på nogle af alderdommens mysterier, men også ændrer samfundets syn på ældre til det mere positive, er forskning i alderdom blevet et interessant emne.

Jeg er faldet, men jeg har ikke brug for hjælp

En af konsekvenserne ved det ”forældede” syn på alderdommen er, at mange ældre heller ikke har lyst til at snakke om fald, eller vedkende, at de har en risiko for fald. Og da problemet i forvejen ikke har været særlig godt belyst, bliver der ofte ikke gjort noget forebyggende. I CEKURA overvåger vi vores nødkald 24 timer i døgnet og får jævnligt opkald fra ældre, der er faldet og har trykket på deres nødkald. Vi oplever gentagne gange, at en person der er faldet, tøver med at fortælle os at han / hun har slået sig, og at det gør ondt – ofte fordi vedkommende ikke har lyst ”til at være til besvær”. Vi oplever det så meget, at vi gør en ekstra indsats for at være helt sikre på, at den ældre person virkelig er okay!

Heldigvis har vi de seneste år også observeret positive ting: blandt andet at flere ældre selv er begyndt at ringe til CEKURA, fordi de ønsker et nødkald – og at det ikke hovedsageligt er ældres pårørende, der ringer – som det var før i tiden. Dette er nok et udtryk for at flere ældre er bevidste om risikoen for fald, og at man kan forebygge risikoen og ikke blot behøver at acceptere det.

Fejlagtig vurdering af ældres formåen

Førhen var det accepteret, at der både fra familien og myndighedernes side kunne kommenteres på den ældres bolig. Den ældre blev anbefalet at få ommøbleret således, at der ikke stod ting i vejen. Dørtrin blev fjernet, eller gjort lavere, af frygt for, at den ældre skulle snuble og falde over det. Gulvtæpper kunne også stå for skud. Det hele blev selvfølgelig anbefalet i bedste mening, da tilgangen jo var, at jo færre mulige ”fælder” der var i hjemmet, jo mindre risiko for fald. Dette stillede ofte den ældre i et dilemma: skal jeg beholde indretningen af min bolig, som jeg vil have det, eller skal jeg bukke under for presset fra familien, hjemmehjælpen og andre aktører og lade mit hjem ”institutionalisere”?

Men takket være forskere som Rudi Westendorp, er man begyndt at se anderledes på ældres indretning. Årsager til ældres fald er blevet gennemgået systematisk, og flere undersøgelser viser at det er de færreste ældre der falder, fordi deres hjem er uhensigtsmæssigt indrettet – tværtimod. De små forhindringer man har med at gå rundt om møblerne, træde over en dørkant eller en anden forhøjning, er med til at vedligeholde balancen og muskelstyrken hos den ældre med det resultat, at den ældre har mindre risiko for at falde.

De største årsager til fald

Nu hvor vi er ved fald, kan vi lige så godt opridse de største årsager til fald.

Først og fremmest skriver sundhedsstyrelsen, at der er stor evidens for at frygten for at falde fører til yderligere fald. Det skyldes en ond cirkel, der opstår, hvis den ældre begynder at frygte for at falde. Han/hun kommer mindre ud, bevæger sig mindre, hvilket reducerer balanceevnen. Ligeledes svækkes muskelstyrken i benene, når man ikke bevæger sig nok, og dette øger selvsagt risikoen for fald. Ved at have et nødkald, kan man reducere frygten for at falde, og dermed har man mod på at bevæge sig mere ud.

Blandt andre årsager til fald er:

Tidsforløbet ovenpå perioder, hvor du har været sengeliggende – fordi musklerne er svækkede

Briller med glidende overgange

Balanceproblemer og svimmelhed – typisk på grund af medicin – her kan der i samråd med lægen justeres i medicinen

Dårlig kost eller for lidt væske

Dårligt fodtøj, hvor man ikke har fornemmelsen for, hvornår man træder ned

Få sociale kontakter – fordi man ikke kommer så meget ud og bliver mere inaktiv

LÆS MERE:

 

40% af alle hoftebrud kan undgås

Her er den største årsag til fald blandt ældre

Simple øvelser kan gøre din krop 10 år yngre

Her er hvad du aldrig må gøre hvis du falder alene hjemme

julehygge i køkkenet, Cekura